Vedligeholdelse og rengøring
Kontrollér altid måleværktøjet før brug. Hvis der er synlige skader eller løse dele inde i måleværktøjet, er sikker brug af måleværktøjet ikke længere garanteret.
Opbevar og transportér kun måleværktøjet i en egnet beholder som f.eks. den originale emballage.
Indsend måleværktøjet i den originale emballage ved behov for reparation.
Hold altid måleværktøjet rent.
Dyp ikke måleværktøjet i vand eller andre væsker.
Tør snavs af med en fugtig, blød klud. Brug ikke rengørings- eller opløsningsmiddel. Lad målespidserne (3) tørre, før du bruger måleværktøjet.
Hvis målespidserne (3) er slidte eller meget snavsede, skal du kontakte en autoriseret Bosch-kundeserviceafdeling.
Klæb ikke mærkater over målespidserne.
Du kan rengøre luftfugtigheds- og temperatursensoren (4) med en blød pensel.
Luftfugtighedssensoren er principielt følsom over for opløsningsmidler, lim samt blødgørere. Hvis den udsættes for sådanne stoffer i længere tid, kan det føre til afvigelser i den målte luftfugtighed.
Opbevar ikke måleværktøjet i en plastikpose, da dampene herfra kan beskadige luftfugtigheds- og temperatursensoren (4). Klæb ikke mærkater på måleværktøjet i nærheden af sensoren.
Hvis du skal opbevare måleværktøjet i længere tid, skal du sørge for, at luftfugtigheden ligger inden for 30 til 50 %. Hvis måleværktøjet opbevares for fugtigt eller tørt, kan der forekomme fejlmålinger, når du efterfølgende bruger det.