Måling af materialefugtighed

I driftstilstanden <Pin> findes fugtindholdet ved hjælp af måleobjektets elektriske ledeevne (modstandsmåling).

I driftstilstanden <Pad> udsender måleværktøjet et elektromagnetisk signal. Ændringen i dette signal på grund af materialet i måleobjektet og det vand, det indeholder, bruges til at bestemme fugtindholdet (kapacitiv måling).

  • Optimale måleresultater er kun mulige, hvis det passende materiale er indstillet for måleobjektet. Materialerne adskiller sig både i deres ledningsevne og densitet samt i deres egenskaber for overførsel af elektromagnetiske signaler.

I måleværktøjet er der gemt parametre for diverse træ- og byggematerialer. I indstillingerne se Oversigt over menuer kan du fastlægge favoritter fra de eksisterende materialer, der står til rådighed som hurtigvalg på standardskærmbilledet.

Når driftstilstanden <Pad> er indstillet, kan du ud over de materialer, du selv har fastlagt i <Referencemodus>, vælge blandt favoritterne se Målinger med referenceværdi (driftstilstanden <Pad>).

  1. Det aktuelt indstillede materiale står i materialevisningen (f).
  1. Tryk øverst på knappen  for at skifte til et andet favoritmateriale.
  1. Den lyse baggrund for materialevisningen (f) signalerer, at materialeindstillingen kan ændres.
  1. Tryk til højre eller venstre på knappen , indtil det ønskede materiale vises.

Den lyse baggrund for materialevisningen (f) slukkes: ved at trykke midt på knappen  eller få sekunder efter det sidste tryk på knappen eller ved begyndelsen af en måling.

Du kan fastlægge for hvert gemt materiale, fra hvilken tærskelværdi måleværdien skal vises som for høj (rød) eller passende (grøn) i visningen af måleværdi (j).

Den maksimalt indstillelige tærskelværdi afhænger af materialet:

Materiale

Område for tærskelværdi

Alle træmaterialer

0 % … 30 %

<Porebeton>

0 % … 30 %

<Mursten>, <Tørbyggeri>, <Gips>, <Betonspatel>, <Afretningslag beton>, <Anhydrit-afretningslag>, <Cementafretningslag>, <Cementmørtel>, <Kalkmørtel>

0 % … 10 %

  1. Den tilhørende tærskelværdi for det aktuelt valgte materiale (f) vises i visningen af tærskelværdi (g).
  1. Tryk nederst på knappen  for at ændre tærskelværdien.
  1. Den lyse baggrund for visningen af tærskelværdi (g) signalerer, at tærskelværdien kan ændres.
  1. Tryk til højre eller venstre på knappen , indtil den ønskede værdi vises. Når du trykker i længere tid, ændres værdien i hurtigere trin.
  1. Tærskelværdien gemmes for det aktuelle materiale og står også til rådighed igen efter skift af materiale.

Den lyse baggrund for visningen af tærskelværdien (g) slukkes: ved at trykke midt på knappen  eller få sekunder efter det sidste tryk på knappen eller ved begyndelsen af en måling.

Generelt:

  • Hvis måleobjektet er blevet fugtigt udefra (f.eks. på grund af regn eller dug), påvirker det målingen. Vælg en side, der ikke er fugtig, eller aftør om nødvendigt måleobjektet for at kunne måle materialefugtigheden.
  • Det er ikke muligt at måle frossent materiale.
  • Det sted, du måler på træet, skal være ubehandlet og fri for grene, snavs, harpiks, råd, knaster eller andre mangler, så måleresultatet ikke påvirkes.
  • Ved målinger af fugt i brændsel er det en god idé at kløve træprøven før måling.
  • Det sted, der skal måles i byggematerialer, skal være fri for snavs. Især kan salte på overfladen forvrænge måleresultatet.

Driftstilstanden <Pin>:

  • Målenøjagtigheden er størst, når temperaturen på måleobjektet er den samme som omgivelsestemperaturen. Lad om nødvendigt måleobjektets temperatur tilpasse sig.

Driftstilstanden <Pad>:

  • Objekter, der er smallere end sensorområdet (17), kan ikke måles.
  • Læg ikke flade måleobjekter på et underlag, eftersom underlagets værdier ellers vil forvanske måleresultatet og reducere målenøjagtigheden.
    Eksempel : En 20 mm tyk træplade måles, mens den ligger på et bord. Ved en måledybde på 30 mm består måleområdet af 20 mm træplade og 10 mm bord; bordets værdier påvirker måleresultatet. Hvis træpladen holdes frit under målingen, måles kun 20 mm træplade.

Ved målinger ved hjælp af målespidserne (3) skal driftstilstanden <Pin> være indstillet.

  1. Sørg for, at målespidserne er rene og tørre før målingen. Tør om nødvendigt måleværktøjet med en klud.
  2. Hvis måleværktøjet har været udsat for et stort temperaturskift, skal dets temperatur tilpasse sig før målingen.
  1. Tag beskyttelseskappen (1) af målespidserne, og sæt den forneden på enden af måleværktøjet.
  2. Tryk på knappen  for at skifte fra driftstilstanden <Pad> til driftstilstanden <Pin>.
  1. I visningen af driftstilstanden (c) vises <Pin>.
  1. Sørg for, at det korrekte materiale er indstillet i visningen (f).
  1. Skub målespidserne (3) ind i måleobjektet. Du får de mest optimale måleresultater ved at stikke målespidserne ca. 4−5 mm (indtil hakket) ind i måleobjektet.
  • Brug ikke magt, når du stikker målespidserne ind i måleobjektet. Slå ikke måleværktøjet ind i måleobjektet med andre genstande. Måleværktøjet kan blive beskadiget.
  1. Tryk om nødvendigt målespidserne (3) ind i måleobjektet med højre-venstre-bevægelser.
  1. Den målte materialefugtighed vises i visningen af måleværdi (j).

Hvis måleværdien er mindre end eller lig med den indstillede tærskelværdi, vises den med grønt. Hvis måleværdien er større end tærskelværdien, vises den med rødt.

  1. Sæt beskyttelseskappen (1) på målespidserne (3), når målingen er afsluttet.

Ved målinger ved hjælp af sensorområdet (17) skal driftstilstanden <Pad> være indstillet.

  1. Tryk på knappen  for at skifte fra driftstilstanden <Pin> til driftstilstanden <Pad>.
  1. I visningen af driftstilstanden (c) vises <Pad>.
  1. Sørg for, at det korrekte materiale er indstillet i visningen (f).
  1. Tryk måleværktøjet med hele sensorområdet (17) mod måleobjektet.
  1. Den målte materialefugtighed vises i visningen af måleværdi (j).

Hvis måleværdien er mindre end eller lig med den indstillede tærskelværdi, vises den med grønt. Hvis måleværdien er større end tærskelværdien, vises den med rødt.

  1. Tryk midt på knappen  for at gemme den aktuelle måleværdi.
  2. Den gemte måleværdi (i) vises over den aktuelle måleværdi.

Du kan maksimalt gemme to måleværdier. Ved hver efterfølgende lagring slettes den ældste værdi automatisk.

Du kan også slette de gemte måleværdier manuelt ved at trykke på knappen  (her slettes den sidst målte værdi først).

Ved skift af materiale og ved slukning af måleværktøjet slettes begge gemte værdier.

Målinger i <Referencemodus> er f.eks. nyttige, hvis man ikke kender materialet i et måleobjekt, eller hvis det skal vurderes, om dele af en flade er fugtigere eller tørrere end en anden del af den samme flade.

I referencetilstand vises ingen måleværdi i visningen Måleværdi (j), men måleresultatet vises som markering på bjælken for tærskelværdi (h).

Tærskelværdien indstilles ikke som talværdi, men bestemmes via en referencemåling. For eksempel kan man måle et helt sikkert tørt område af en væg eller et tørt stykke træ af en ukendt træsort.

  1. Ved målinger i referencetilstand skal driftstilstanden <Pad> være indstillet.
  1. Du starter referencetilstanden ved at trykke øverst på knappen  og vælge <Referencemodus> i stedet for et favoritmateriale.
  2. På displayet vises <Indstil reference> ved siden af en blinkende trekant.
  3. Tryk midt på knappen  for at bekræfte referencetilstanden.
  4. Tryk måleværktøjet med hele sensorområdet (17) mod det materiale, der skal fungere som referencestykke for de efterfølgende målinger.
  1. Referencestykkets fugtighedsværdi gemmes som tærskelværdi. Lagringen af referenceværdien bekræftes på displayet.

Ved alle efterfølgende målinger viser markeringens position på bjælken for tærskelværdi (h), hvor meget tørrere eller fugtigere det aktuelle måleobjekt er i forhold til referenceobjektet.

  1. Du fastlægger en ny referenceværdi ved enten at trykke midt på knappen  eller på knappen .
  2. Følg derefter anvisningerne på displayet.
  3. Du afslutter referencetilstanden ved at trykke øverst på knappen  for at indstille et andet materiale.

Referenceværdien gemmes ikke.

Generelle henvisninger vedrørende målingen:

  • Mål altid flere steder. Fugten kan være fordelt forskelligt i måleobjektet.
  • På grund af princippet kan måleværktøjet kun finde fugtigheden tilnærmelsesvist, især i byggematerialer. Hvis du har behov for værdier med høj målenøjagtighed, skal du foretage en måling ved hjælp af kalciumkarbid-metoden eller ovntørringsmetoden.

Målinger med driftstilstanden <Pin>:

  • Hold kilder til temperatur eller fugtighed, der kan forvrænge målingen (f.eks. hænder), væk fra målespidserne (3).
  • Målingen foretages kun i det område, hvor målespidserne (3) er i kontakt med måleobjektet. Dybereliggende fugtighed kan ikke måles. Måleresultaterne kan blive påvirket, hvis målespidserne stikkes ind i forskellige dybder.

Målinger med driftstilstanden <Pad>:

  • Læg måleværktøjet med sensorområdet (17) så plant som muligt mod måleobjektet.
  • Målingen foretages under sensorområdet (17) indtil den maksimale måledybde. Måleværktøjet beregner den viste måleværdi (j) ud fra enkeltværdierne i dette måleområde. De lag i måleobjektet, der ligger tættest på måleværktøjet, vægtes mere i måleværdien end dybereliggende lag.
  • Hold hænder eller andre genstande på afstand af sensorområdet (17) under målingen for ikke at påvirke måleresultaterne.
  • Metaller og elektriske felter i måleobjektet kan forvanske måleresultatet.

Målinger i byggematerialer/underlag:

  • Ved underlag af blandede materialer eller løst, smuldrende underlag må der forventes en højere grad af måleunøjagtighed.
  • De viste værdier afhænger meget af det anvendte byggemateriale/producent og de omgivende forhold. Hvis du er i tvivl, skal du måle et helt sikkert tørt område eller et tilstrækkeligt stort tørt teststykke af samme materiale som reference.

Målinger i træ :

  • Driftstilstanden <Pin>: Mål på tværs af træfibrenes retning. Målinger parallelt med fibrene eller langs årringene kan medføre øgede måleværdier.
  • Mål mindst 5 cm fra snitkanterne, og mål ikke på endefladerne. Træ tørrer særligt hurtigt i kanter og endeflader.
  • Mål ikke på træets ydersider. Der kan have samlet sig regn eller dug her, som medfører højere fugtighedsværdier.
  • Kerneved kan have et andet fugtindhold end splintved fra det samme stykke træ.
  • Ved måling af fugtindholdet i brænde, er det en god idé at måle det nykløvede træ på tre punkter: 5 cm fra venstre og højre snitkant og i midten af brændestykket.
  • Eftersom der er tale om naturmaterialer, kan de af træets egenskaber, der er væsentlige for målingen, variere og medføre afvigende måleværdier.
  • Hvis du ikke er sikker på, hvilken træsort der er tale om, skal du vælge <Byggetræ> i materialevisningen (f) eller skifte til driftstilstanden <Pad> og udføre en måling med referenceværdi.